Råby gruppe
Historie
Råby gruppe blev dannet efter opfordring for den daværende divisionschef (Leo Madsen fra Spentrup gruppe), der fik en arbejdskollega til at starte spejder arbejdet igen i den nordlige del af Nørhald kommune. Thor og Lis Kirban dannede sammen med Margith Koch en leder gruppe som håndterede alle spejder grenene i flere år, og det første møde blev holdt 10 april 1985. Ny hytte
De første møder blev holdt forskellige steder, indtil man blev henvist til barakken ved Råby stadion. Her holdt man til mens man prøvede at få et byggeri i gang til et fælles hus, der skulle rumme både spejdere, IFF og jægerne. Byggeriet blev afslået i første omgang, men spejderne prøvede igen først i 90'erne, og her blev der bevilget penge fra kommunen. Der blev bygget en ny fløj til spejderne, så de stadig kunne være i det rigtig dejlige naturskønne område. Råby bylaug udlejer til spejderne et stykke jord, hvor der bliver holdt mange møder og lejre for de små spejdere, og dette ligger lige ved hytten så man altid har naturen på tæt hånd. Nordøstjyske distrikt
Vi er nu en del af nordøstjyske distrikt, divisionerne er nedlagte. Medlemstallet stiger
Medlems tallet steg fra at være ca. 35 spejdere i 1989 til 55 spejdere i 1991. Dette forsatte dog med at stige, og omkring 1995/1996 var der 71 spejdere repræsenteret i alle aldre. Medlemstallet i 2008 var 70 spejder. Leder situationen, der er den kritiske faktor i alle frivillige organisationer, havde også ændret sig. Spejdergruppen (som alle andre) skal selv forsøge at udvikle/uddanne sine ledere i sine "rødder" og en stor tak må lyde til de første leder for at sætte så stort et indtryk på de spejderne de startede med, at de senere har udviklet sig til at blive leder og gruppeleder! Oplevelser
Gruppen har på trods af sin unge alder deltaget i mange arrangementer og ture. Den har været spejdere på World jamboree og har haft over 20 spejdere på tur i England. Alle grene har deres sommerlejre hvert år, hvor næsten alle deltager. JOTA og JOTI er en god måde at holde (eller få) internationale forbindelser på, og spejderne har skrevet til næsten alle verdens kontinenter under disse møder. Forældreopbakning
Ingen gruppe overlever uden forældre opbakning og grupperådet har nu fået opbygget en kreds af forældre, der yder en stor indsats med avisindsamling, udeling af telefonbøger og arbejde omkring spejderhytten. Den nye fløj (på 106 kvadrat meter) blev bygget på frivillig arbejde fra forældrene; så er man glad har at have en forældre kreds med mange forskellige håndværkere! Jo mere tid forældrene giver til arbejdet omkring spejderhytten, jo mere tid kan lederne give til deres arbejde med børnene. Fornyelse
Råby gruppe vil gerne prøve at forny sig, men samtidig bevare de gode spejder aktiviteter. Denne hjemmeside skal gerne repræsentere et nyt tiltag i denne IT verden. Billederne i billederarkivet skulle gerne bevise at spejderne gerne vil og gør alt på gennemprøvet spejdermanér (learning by doing). Råby gruppe vil gerne forblive et fast holdepunkt for de unge personer i kommunen, hvor de kan komme og udvikle sig, more sig og lære sig færdigheder til brug i deres hverdag og fremtid. Til slut kan man kun sige en ting: kom og besøg os Med stor spejderhilsen |
|